Gør idéer til aktiver

Opfindelser

mødebred1

Hvis du vil vide mere om beskyttelse af opfindelser, kan du på disse sider læse mere om at få patent på opfindelser, om hvad patentet kan bruges til og om hvordan du gør for at få beskyttelsen.

Ansøg om patent

Har du eller din virksomhed opfundet noget, er det en god ide at prøve at beskytte den ved at få patent på opfindelsen eller får den registreret som brugsmodel.

I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der behandler patent- og brugsmodelsansøgninger. Der er visse krav, en opfindelse skal opfylde, for at du kan få den beskyttet gennem et patent eller en brugsmodel. Du skal også overveje, om du kun vil have din opfindelse beskyttet i Danmark eller i flere lande. Du kan starte med Danmark og så senere udvide din ansøgning til at gælde andre steder.

Under menupunktet "Beskyt din opfindelse" kan du læse mere om, hvordan du med et patent kan beskytte din opfindelse i Danmark og resten af verden.

Ansøg om brugsmodelregistrering

Også opfindelser, der ikke kan leve op til alle kravene i patentlovgivningen kan ofte beskyttes med en brugsmodelregistrering - et såkaldt "lille patent". En brugsmodelregistrering beskytter et produkts tekniske funktioner.

Under menupunktet "Brugsmodel - det lille patent" kan du læse mere om, hvordan du på den måde kan beskytte din opfindelse i Danmark og resten af verden.

Det kan også være, at du gerne vil forbedre din opfindelse. Du kan få inspiration til dette og information som du kan bruge i produktudviklingen og markedsføringen, ved at se andre opfindelser.

Hvis du arbejder i en virksomhed, der opfinder mange nye ting, kan det være en ide at udarbejde en IP-strategi for jeres arbejde med rettigheder i form af intellektuel ejendomsret (IP).

Har andre kopieret eller stjålet din ide?

Hvis andre har kopieret eller på anden måde krænket dit patent, eller hvis andre anklager dig for at have krænket deres patent, kan du finde hjælp på siderne under "Krænkelse".

Du kan også læse mere om, hvordan du kan tjene penge på dine ideer, hvad Patent- og Varemærkestyrelsen kan hjælpe dig med, og derudover afholder vi en række kurser om patenter og brugsmodeller og intellektuel ejendomsret.



Sidst ændret: 14. december 2010
Har du kommentarer til indholdet?