Flere og flere virksomheder får øjnene op for, hvor vigtigt det er at udvikle deres viden samt beskytte og udnytte den, så det kan ses på bundlinjen. Det er dem, der klarer sig bedst i vidensamfundet.
Vi er klar til at hjælpe dig. Vi kan nemlig meget mere end at udstede patenter og registrere varemærker og designs. Vi kan blandt andet undersøge, om din idé er ny, og om der er basis for at bruge flere penge på at udvikle et konkret produkt. Og vi kan afklare, om dit nye slogan allerede anvendes i lignende form af andre, inden dit nye markedsføringsmateriale går i trykken.
Du kan bruge os gennem hele din forretningsproces. Vore produkter og værktøjer styrker dit overblik og din viden, så du er rustet til at træffe de rigtige beslutninger, der til sidst skal gøre din idé til en konkret indtjeningskilde. Vi hjælper dig med at gøre din viden til forretning.
Vores produkter
Klik på faserne i figuren herover for at læse mere om vores produkter, begyndende med IP-strategi. Inden for hver fase, henvises der til produkter i form af værktøjer, søgninger, analyser og overvågninger, der kan hjælpe dig gennem hele processen.
Her kan du se en oversigt over alle vore produkter for design.
Har du kommentarer til indholdet?


